Slagterier og maskiner – Der skal noget til

Kan man blive rig af det, spurgte jeg min nevø, Mads, da han fortalte om et spændende projekt, han har kastet sig ud i, og som han selv forventer vil tage nogle år at gennemføre. Mads studerer biokemi, og hans projekt, som han arbejder på i fritiden, handler om rengøring og desinficering af forskellige emner, der bruges i forbindelse med forarbejdning af fødevarer.

Mads fortalte, at han tror på, at han ved hjælp af ren kemi kan mindske arbejdsindsatsen betydeligt, samtidig med at hans metode kan øge fødevaresikkerheden betydeligt i kraft af et hidtil uhørt højt niveau i den hygiejne, som er så afgørende, når det handler om fødevarer.

Aftale med stort slagteri

Mads har indgået en aftale med et stort slagteri her i byen om, at han kan efterprøve sine metoder hos dem, når han på et tidspunkt når frem til første version af den kemiske væske, som han arbejder på at udvikle.

Han har valgt den samarbejdspartner, fordi især slagterierne er nødt til at ofre mange ressourcer på rengøringen af både de forskellige slagterimaskiner og de mange kasser, der anvendes til at håndtere både det rå kød samt de forarbejdede produkter. Det er en stor omkostning for slagterierne, og det er den, Mads vil forsøge at gøre mindre og samtidig opnå en endnu bedre hygiejne.

Selv har jeg ikke forstand på kemi, men Mads fortalte mig, at han forventer at kunne finde frem til en blanding af forskellige ingredienser, som kan rengøre og desinficere og derefter helt fordampe, så de emner, der er blevet rengjort står tilbage 100 procent rene og uden rester af rengøringsmidler. I øvrigt ER der faktisk noget, der hedder kassevaskere: https://ingvald.dk/produkt/kassevasker/

Selvfølgelig skal emnerne først have fjernet de synlige rester af kød, men det kan uden den store arbejdsindsats gøres ved højtryksspuling, og når den er gennemført, handler det så bare om at give emnerne et brusebad med min kemiske væske – hvis det altså lykkes mig at finde frem til den rigtige formel, sagde han med et smil.

Tror på ideen

Og han tror fuldt og fast på, at det kan lade sig gøre, og hvis det lykkes, er der er kæmpemæssigt potentiale på alle verdens markeder, mener han. For det handler jo ikke kun om slagterier, mejerier eller andre større produktionsvirksomheder indenfor fødevareindustrien.

Markedet for et sådan produkt vil jo også omfatte enhver slagterforretning i hele verden – inklusive slagterafdelingerne i alle verdens supermarkeder. Og hvis jeg får udviklet det helt rigtige produkt, vil det naturligvis også være relevant for alle former for køkkener at bruge det, så alverdens restauranter, kantiner og så videre vil kunne spare ressourcer ved at anvende et sådant produkt.

Selv kan jeg ikke lade være med at tænke, at hvis det overhovedet er muligt at udvikle en sådan væske, så ville det nu nok være sket for længst. Men på den anden side har verden jo tidligere oplevet lignende, banebrydende opfindelser, som har revolutioneret store dele af verden, så man kan vel ikke helt udelukke, at Mads vil få held med sit arbejde. Personligt har jeg svært ved at tro, det vil lykkes ham, men jeg ønsker ham nu alt muligt held med projektet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *