At flytte. Det lyder som en simpel sætning – to små ord – men for de fleste af os dækker det over en hel lavine af følelser, oplevelser og praktiske udfordringer. Det kan være starten på noget nyt og spændende, en frisk begyndelse – eller det kan være farvel til noget, man holder af, noget velkendt og trygt. Uanset om man flytter fem kilometer væk eller til en anden landsdel, er det sjældent noget, der bare sker uden videre. Det kræver planlægning, tålmodighed – og måske en flyttepizza eller to.
Mange har prøvet det flere gange i livet. Første gang er ofte, når man flytter hjemmefra. For nogen sker det tidligt, måske allerede som 17-18-årig, for andre lidt senere. Men fælles er, at det føles som et kæmpe skridt. Pludselig står man der med sine egne nøgler til sit eget sted – og en opvask, der ikke vasker sig selv. Det er overvældende og spændende på samme tid. Man lærer hurtigt, at det kræver mere end bare en IKEA-tur og en mikrobølgeovn at få hverdagen til at fungere.
Her er en liste over hvad du skal huske når du skal flytte.
Så er der flytningen med en partner. Den der store beslutning om at rykke sammen og dele køleskab, dyner og toiletpapir. Det er ikke bare en praktisk øvelse i at få plads til to mennesker i ét skab, men også en følelsesmæssig proces. Hvem bestemmer, hvor sofaen skal stå? Skal man beholde det der lidt for slidte sofabord fra studietiden? Og hvad med den der samling af gamle koncertbilletter, der “betyder noget”?
Der er også de mere dramatiske flytninger – efter et brud, en fyring, en krise. De flytninger, der føles mere som en flugt end et eventyr. Det er de hårde flytninger, hvor man ikke helt har lyst, men ved, at det er nødvendigt. Måske skal man pludselig finde sig selv igen et nyt sted, genopbygge hverdagen fra bunden. Og midt i alt det, skal man stadig finde ud af, hvor man har pakket sin elkedel og tandbørste.
Men lad os ikke glemme de flytninger, der virkelig føles som en drøm, der går i opfyldelse. Når man endelig får nøglerne til sit første hus. Når man flytter ud på landet med udsigt til marker og morgensol. Når man pakker storbylivet ned i kasser og bytter det ud med højt til himlen og ro i sindet. Det kan være en befrielse at forlade støj og trafik og finde hjem i noget, der føles som ens eget – måske for første gang nogensinde.
Uanset hvilken slags flytning, man står overfor, er én ting sikker: Det er kaos. Lige meget hvor struktureret man forsøger at være, ender man altid med en flyttekasse, hvor der ligger en blanding af stearinlys, opladere, et pizzahjul og en sok uden makker. Og selvom man måske har lavet en flot Excel-liste og hyret flyttefolk i god tid, så er der altid det ene skab, man glemmer – og de småting, der alligevel tager fire timer at få pakket.
Men flytning er også en slags renselse. Man får ryddet op. Smidt ud. Givet væk. Pludselig står man og overvejer, om man virkelig har brug for de der gamle noter fra gymnasiet, eller om det er tid til at lade dem gå. Man opdager, hvor meget man har samlet sammen – og hvor lidt af det, man egentlig savner, når det først er væk.
Flytning kan også være en mulighed for at skabe nye vaner. Et nyt hjem er som en tom tavle. Her bestemmer man selv, hvordan man vil bo, hvordan dagene skal se ud. Måske starter man med at sætte sin seng i midten af rummet i stedet for op ad væggen. Måske beslutter man, at nu skal man altså begynde at spise morgenmad ved bordet og ikke foran computeren. Små ændringer, men de føles store i et nyt hjem.
Og når flyttekasserne endelig er tømt, og der igen er kaffe i køkkenskabet og tandpasta på badeværelset – så kommer det bedste ved at flytte: følelsen af at høre til. Det øjeblik, hvor man glemmer, at det engang var nyt, og i stedet bare kalder det “hjem”.
Så ja, at flytte er både besværligt og smukt. Det er slid og savn og spænding og nye begyndelser i én stor pærevælling. Det er et farvel og et goddag – og midt i det hele står man selv, med en kaffekop i hånden og et smil, der langsomt breder sig. For selvom flytning er rodet og krævende, så er det også der, livet flytter med.
Løvegården er stedet at besøge
Livet med Cøliaki
